Supply Chain Planner

Ibsen Photonics A/S er i vækst og søger en dygtig operationel Supply Chain Planner.

Ibsen er en globalt førende producent af optiske diffraktionsgitre og spektrometre. Vi omsatte i 2020 for 124 mio.kr. og beskæftiger i dag 70 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi sætter kunden i centrum, har ambitiøse vækstplaner og blev kåret som gazellevirksomhed i 2018 og 2019. Vi arbejder aktivt med en række af FN’s 17 verdensmål, og går målrettet efter at gøre vores forretning så bæredygtig som mulig.

I en nyoprettet stilling vil du indgå som en del af virksomhedens supply chain, hvor du vil fungere som bindeled mellem salg, produktionsledelse og supply chain, med ansvar for at sikre vi har afstemt kundeordrer versus produktionsplan i forhold til kapacitet og råvarer på kort og lang sigt. Vi er ydmyge i forhold til at vores processer godt kan blive endnu mere kundedrevne, så med den rigtige erfaring kan du få stor indflydelse på området.

Dine ansvarsområde vil omfatte:

  • Sikre at salgs-ordrer, -forecast og -forespørgsler bliver ekspederet hurtigst muligt og omsættes til optimale produktionsordrer i vores systemer
  • Generel opfølgning og sikring af, at indkomne råvarer matcher planlagte produktionsordrer
  • Analyser af kapacitetsbelægning, både maskiner og personel, og budgettering af fremtidig kapacitet baseret på kunders behov på lang sigt
  • Koordiner og forbered data til interne S&OP møder
  • Deltag i produktionsmøder og koordineringsmøder med salg
  • Udfordre vores supply chain processer og implementere løbende forbedringer i tæt samarbejde med kollegaer
  • Support til indkøb under travlhed
  • Udføre konkrete analyser i Excel
  • Udfører diverse ad-hoc opgaver i afdelingen

Vi forventer at du: 

  • Har erfaring med planlægning i en leanbaseret ordreproducerende virksomhed
  • Har en relevant Supply Chain uddannelse og erfaring med ERP-systemer
  • Har konkret erfaring med Lean planlægning og ordreafvikling
  • Er systematisk, vedholdende og struktureret samt tager ejerskab for dine opgaver
  • Er superbruger i Excel og er vant til at bearbejde og analysere komplekse data
  • Har en holistisk forståelse af forsyningskæden i en dynamisk produktionsvirksomhed
  • Du evner at etablere et overblik, men har samtidig sans for detaljer
  • Er rutineret bruger af Office pakken. Kender du IBM Notes er det endnu en fordel
  • Forstår engelsk i skrift og tale, samt kan formulere dig på engelsk såvel mundtligt som skriftligt
  • Du er positiv og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Som person skal du have et stort drive, ville gøre en forskel, have god humor og et stærkt ønske om at skabe succes sammen med dine dygtige kollegaer.

Vi tilbyder en spændende stilling i en hurtigt voksende virksomhed med god økonomi og en uformel, åben og ærlig virksomhedskultur, samt godt sammenhold. Vi har flekstid, kantineordning og en række andre personalegoder.

Hvis ovennævnte tiltaler dig bedes du sende din ansøgning samt CV til Margot Kjerulff på e-mail: margot.kjerulff@ibsen.com. Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte Tina Byrgesen, Supply Chain Manager på telefon: +45 4434 7029 eller email: tby@ibsen.com.

Ansøgningsfrist: Vi venter gerne på den rigtige kandidat, men send os din ansøgning hurtigst muligt.

*****

Om Ibsen Photonics

Ibsens kerneteknologi er produktion af optiske diffraktionsgitre, som dels sælges direkte til virksomheder og forskningsinstitutioner verden over, dels indbygges i kompakte spektrometer moduler, som ligeledes sælges verden over. Spektrometre har et meget bredt anvendelsesområde og bruges eksempelvis i vindmøller og i medicinsk udstyr.

Vi har realiseret en gennemsnitlig årlig vækst på 30% i perioden fra 2014 til 2020 og har ambitiøse planer for fremtiden. Du kommer ind i en virksomhed, som sidste år omsatte for 124 mio. kr., og som i dag beskæftiger 70 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og stræber efter at gøre en forskel.

Ibsen Photonics er majoritetsejet af Foss A/S, der producerer komplette analyse løsninger til landbruget og fødevareindustrien. Foss A/S omsætter for over 2 mia.kr. årligt og beskæftiger mere end 1.500 medarbejdere.