Skarp Produktionstekniker/Laborant med Fingersnilde

 

Ibsen Photonics A/S er i vækst og søger en produktionstekniker/laborant til grating-gruppen, som producerer en række unikke, oftest kundespecificerede grating-komponenter som sælges globalt.

Ibsen er en globalt førende producent af optiske diffraktionsgitre og spektrometre. Ibsen omsatte i 2016 for over 40 mio.kr. og beskæftiger i dag ca. 35 medarbejdere på vores kontor og produktionsfacilitet i Farum.

Du vil indgå i et produktionsteam på 6 ingeniører og 8 teknikere/laboranter, som arbejder med en lang række produktionsprocesser, der er sammenlignelige med halvlederproduktion, hovedsageligt foregående i Ibsen’s klasse 10 renrum i Farum. Du vil primært komme til at arbejde med måling af fysiske og optiske parametre af vores diffraktionsgitre, men samlet set kan følgende processer komme på tale:

  • Holografiske eksponeringer (fotolitografi) og fremkaldelse
  • Måleopgaver på optiske måleapparater samt AFM (Atomic Force Microscope)
  • Visuel inspektion, kontrol og klargøring af indkommende og udgående varer
  • Andre produktionsopgaver
Det vil være en fordel hvis du har kendskab til / baggrund indenfor ovenstående, men det er ikke en betingelse. Vi forestiller os at du har en baggrund som industrilaborant, elektromekaniker eller anden teknisk baggrund, men det vigtigste er at du har gode indlæringsevner og teknisk snilde/gode fingre.

Vi eftersøger følgende kvalifikationer:

  • Du har formentlig en teknisk uddannelse, og du har teknisk flair og fingersnilde
  • Du værdsætter og magter at have stort ansvar for dine arbejdsopgaver
  • Du er omhyggelig, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du har gode IT kundskaber
  • Du er rutineret i at dokumentere kvaliteten af eget arbejde
  • Det er en fordel hvis du har minimum 2 års erfaring med procesproduktion
Som person skal du have et stort drive, ville gøre en forskel, have god humor og et stærkt ønske om at skabe succes sammen med dine dygtige kollegaer.

Vi tilbyder en spændende stilling i en kraftigt voksende lille virksomhed med god økonomi og en åben og ærlig virksomhedskultur.

Hvis ovennævnte tiltaler dig bedes du sende din ansøgning samt CV til Margot Kjerulff på e-mail: mk@ibsen.com. Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte Lars Bo Madsen, VP Manufacturing & Supply Chain på telefon: +45 4434 7005 eller email: lbm@ibsen.com.

Ansøgningsfrist: 24. marts

 

Ibsen Photonics A/S’ kerneteknologi er optiske diffraktionsgitre, som dels produceres og leveres som grating komponenter til virksomheder og forskningsinstitutioner verden over, dels indbygges i kompakte spektrometer moduler som ligeledes sælges verden over.

Ibsen Photonics beskæftiger i dag 35 medarbejdere og er majoritetsejet af Foss A/S, der producerer komplette analyse løsninger til landbruget og fødevareindustrien. Foss A/S omsætter for over 1½ mia.kr. årligt og beskæftiger mere end 1.300 medarbejdere.