Mekanisk design ingeniør til vækstvirksomhed

Ibsen Photonics A/S søger en Mekanik Ingeniør til at designe og videreudvikle værktøjer og processer til produktion af vores spektrometre.

Er du en god kollega? Er du stærk til mekanisk design, og brænder du for at udvikle robuste værktøjer til en produktion i rivende udvikling? Så har vi måske den rigtige stilling til dig.

Vækstvirksomheden Ibsen Photonics A/S søger en dygtig ingeniør til vores PTA-team i spektrometerproduktionen, som producerer en række unikke, grating-baserede spektrometre, som sælges globalt. Vores produktion består af både pilotserier og volumen op til 10.000 stk/år.

Ibsen er en globalt førende producent af optiske diffraktionsgitre og spektrometre. Vi omsatte i 2020 for 124 mio.kr. og beskæftiger i dag 75 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi sætter kunden i centrum, har ambitiøse vækstplaner og har opfyldt Børsens gazellekrav fire år i træk siden 2017. Vi arbejder aktivt med en række af FN’s 17 verdensmål, og går målrettet efter at gøre vores forretning så bæredygtig som mulig.

Rollen som Mekanisk design ingeniør i vores PTA-afdeling.

Du vil indgå som en vigtig del af vores PTA-team på 4 ingeniører. Dine kollegaer er stærke fotonik-profiler, så du vil være primært lead på al mekanik – dvs. design og konstruktion af fiksturer/værktøjer til volumen produktion og tests relateret hertil. Du vil også få et tæt samarbejde med vores erfarne mekaniske design ingeniører i R&D omkring de første pilotværktøjer.

Opgaverne inkluderer:

  • Mekanisk design af opto-mekaniske testopstillinger, holde- og lime-værktøjer
  • Fremstilling og implementering af værktøjer til effektiv, pålidelig produktion
  • Tilhørende dokumentation
  • Opgave-koordinering under design-, konstruktions- og implementeringsfasen
  • Diverse drift opgaver i forbindelse med produktion, test og frigivelse

Din baggrund og kompetencer.

Vi forestiller os at du:

  • Har hands-on erfaring med finmekanisk konstruktion og fremstilling af værktøjer
  • Er ingeniør eller lignende med relevant erfaring fra tidligere job
  • Er rutineret i anvendelse af Autodesk Inventor eller lignende CAD-software
  • Har erfaring med brugerorienteret design og kan anvende dette i konkrete løsninger
  • Har kendskab til limning og anden montage af mekaniske eller optiske komponenter
  • Er selvkørende og har en struktureret og analytisk tilgang til arbejdet
  • Er glad for at udvikle dig fagligt, da vi har mange spændende opgaver

Som person skal du have et stort drive, ville gøre en forskel, have god humor og et stærkt ønske om at skabe succes sammen med dine dygtige kollegaer.

Hvorfor skal du vælge os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en hurtigt voksende virksomhed med god økonomi og en åben og ærlig virksomhedskultur. Vores produkter gør en forskel, vi har et godt arbejdsmiljø, og vores medarbejdere lægger et stort engagement i virksomheden.

Ansøgning

Hvis ovennævnte tiltaler dig bedes du sende din ansøgning samt CV til Lenette Stenholt Nielsen på e-mail: lsn@ibsen.com. Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte Lars Bo Madsen på telefon: +45 4434 7005 eller email: lbm@ibsen.com.

Ansøgningsfrist: Vi venter gerne på den rigtige kandidat, men send os din ansøgning hurtigst muligt.

 

Ibsens kerneteknologi er optiske diffraktionsgitre, som dels produceres og leveres som grating komponenter til virksomheder og forskningsinstitutioner verden over, dels indbygges i kompakte spektrometer moduler, som ligeledes sælges verden over – og bruges eksempelvis i vindmøller og i medicinsk udstyr.

Vi har realiseret en årlig vækst på 30% i perioden fra 2014 til 2020 og har ambitiøse planer for fremtiden. Du kommer ind i en virksomhed, som sidste år omsatte for 124 mio. kr., og som i dag beskæftiger 75 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og stræber efter at gøre en forskel.

Ibsen Photonics ejes af danske Foss A/S, der producerer komplette analyse løsninger til landbruget og fødevareindustrien. Foss A/S omsætter for over 2 mia.kr. årligt og beskæftiger mere end 1.500 medarbejdere.