Indkøbs- og logistikassistent

Ibsen Photonics A/S er i vækst og søger en dygtig Indkøbs- og logistikassistent til at varetage opgaver i vores Supply Chain.

Ibsen er en globalt førende producent af optiske diffraktionsgitre og spektrometre. Ibsen omsatte i 2018 for over 80 mio. kr. Vi er primært ordreproducerende og beskæftiger ca. 50 medarbejdere på vores kontor og produktionsfacilitet i Farum.

Du vil indgå som en del af virksomhedens indkøbs– og produktions team, hvor hovedansvaret vil være disponering af BOM-varer og daglig kontakt til leverandører samt support til produktions-planlægning og lager. Supply chain og produktionen omfatter i dag omkring 30 kollegaer.

Dine ansvarsområde vil omfatte:

  • Indkøbsdisponering og call-off hos danske og udenlandske leverandører
  • Håndtering af ordrebekræftelser samt opfølgning på igangværende indkøbsordrer
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata i Ibsens indkøbssystem
  • Oprette og styre produktionsordrer på Sub Assembly og Outside Operations
  • Planlægge og assistere med detailbehov i forbindelse med fremtidige produktionsordrer
  • Deltage i forbedringsprojekter
  • Hjælpe til med ad-hoc opgaver

Vi forventer at du:

  • Har erfaring fra lignende job og/eller en relevant uddannelse
  • Er meget systematisk og struktureret samt tager ejerskab for dine opgaver
  • Har en god  forståelse af hele forsyningskæden i en dynamisk produktionsvirksomhed
  • Er rutineret bruger af Office pakken. Kender du IBM Notes er det endnu en fordel
  • Forstår engelsk i skrift og tale
  • Er positiv og bidrager til det gode arbejdsmiljø

Som person skal du have et stort drive, ville gøre en forskel, have god humor og et stærkt ønske om at skabe succes sammen med dine dygtige kollegaer.

Vi tilbyder en spændende stilling i en lille men kraftigt voksende virksomhed med god økonomi og en åben og ærlig virksomhedskultur.

Hvis ovennævnte tiltaler dig bedes du sende din ansøgning samt CV til Margot Kjerulff på e-mail: margot.kjerulff@ibsen.com. Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte Tina Byrgesen, Procurement & Planning Manager, på telefon: +45 4434 7029 eller email: tby@ibsen.com.

Ansøgningsfrist: Søndag den 6. oktober, men send os din ansøgning hurtigst muligt.

 

Ibsen Photonics A/S’ kerneteknologi er optiske diffraktionsgitre, som dels produceres og leveres som grating komponenter til virksomheder og forskningsinstitutioner verden over, dels indbygges i kompakte spektrometer moduler som ligeledes sælges verden over.

Ibsen Photonics beskæftiger i dag 50 medarbejdere og er majoritetsejet af Foss A/S, der producerer komplette analyse løsninger til landbruget og fødevareindustrien. Foss A/S omsætter for 2 mia.kr. årligt og beskæftiger mere end 1.400 medarbejdere.