QA Koordinator

Home/About us/Job opening/QA ingeniør til vækstvirksomhed

Ibsen Photonics A/S søger en QA Ingeniør til at understøtte og videreudvikle kvaliteten i vores produktion af spektrometre.

Er du en god kollega? Brænder du for at udvikle kvalitetssikrede processer til en produktion i rivende udvikling? Så har vi måske den rigtige stilling til dig.

Vækstvirksomheden Ibsen Photonics A/S søger en dygtig ingeniør til vores spektrometerproduktion, som producerer en række unikke, grating-baserede spektrometre, som sælges globalt. Vores produktion består af både pilotserier og volumen op til 10.000 stk/år.

Ibsen er en globalt førende producent af optiske diffraktionsgitre og spektrometre. Vi omsætter i 2021 for 140 mio.kr. og beskæftiger i dag over 80 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi sætter kunden i centrum, har ambitiøse vækstplaner og har opfyldt Børsens gazellekrav fire år i træk siden 2017. Vi arbejder aktivt med en række af FN’s 17 verdensmål, og går målrettet efter at gøre vores forretning så bæredygtig som mulig.

Ibsen er ISO9001 og ISO13485 certificeret, og skal certificeres ISO14001 og ISO45001 i 2022.

Rollen som QA ingeniør i spektrometer produktion.

Du vil indgå i et produktionsteam på 6 ingeniører og 16 produktionsteknikere, som arbejder med samling og test af spektrometre. Du vil interagere med hele organisationen, eftersom kvalitet er den enkeltes ansvar og al QC/frigivelse foregår i produktionen.

Dine arbejdsopgaver vil både være indenfor QA og PTA:

QA

  • Kvalificering og validering af kritiske processer
  • Facilitere/gennemføre root cause analyser, herunder fremskaffe fuld dokumentation
  • Analysere og drive exemptions, NCR’s og CAPA’s
  • Supervisere complaint handling både i forhold til kunder og leverandører
  • Forbedre QA processer og interne systemer
  • Sikre gode processer omkring kalibrering af måleudstyr, og løbende vurdere frekvens (selve kalibringen foretages af vore teknikere)

PTA

  • Deltage i og drive forbedringsprojekter
  • Implementere og godkende ændringer i produktionen
  • Løbende produktionssupport til produktionsteamet
  • Vedligeholde og opdatere dokumentation i tæt samarbejde med produktionsteamet
  • Ad hoc support til produktionen

Det vil være en fordel hvis du har erfaring indenfor teknisk avancerede premium produkter, allerhelst indenfor fotonik.

Din baggrund og kompetencer.

Vi forestiller os at du:

  • Har 2-5 års praktisk QA erfaring fra en certificeret produktionsvirksomhed, så du ved hvilke processer der sikrer den rigtige kultur og en ensartet høj kvalitet
  • Har en teoretisk baggrund som ingeniør eller lignende, gerne indenfor fotonik/optik
  • Evner at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt samt indgå i et dynamisk team med mange bolde i luften samtidigt
  • Er selvkørende og har en struktureret og analytisk tilgang til arbejdet
  • Er glad for at udvikle dig fagligt, da vi har mange spændende opgaver

Som person skal du have et stort drive, ville gøre en forskel, have god humor og et stærkt ønske om at skabe succes sammen med dine dygtige kollegaer.

Hvorfor skal du vælge os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en hurtigt voksende virksomhed med god økonomi og en åben og ærlig virksomhedskultur. Vores produkter gør en forskel, vi har et godt arbejdsmiljø, og vores medarbejdere lægger et stort engagement i virksomheden.

Ansøgning

Hvis ovennævnte tiltaler dig bedes du sende din ansøgning samt CV til Lenette Stenholt Nielsen på e-mail: lsn@ibsen.com. Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte Lars Bo Madsen på telefon: +45 4434 7005 eller email: lbm@ibsen.com.

Ansøgningsfrist: Vi venter gerne på den rigtige kandidat, men send os din ansøgning hurtigst muligt.

*****

Om Ibsen Photonics

Ibsens kerneteknologi er optiske diffraktionsgitre, som dels produceres og leveres som grating komponenter til virksomheder og forskningsinstitutioner verden over, dels indbygges i kompakte spektrometer moduler, som ligeledes sælges verden over – og bruges eksempelvis i vindmøller og i medicinsk udstyr.

 Vi har realiseret en årlig vækst på 30% i perioden fra 2014 til 2020 og har ambitiøse planer for fremtiden. Du kommer ind i en virksomhed, som i år omsætter for 140 mio. kr. og beskæftiger 80 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og stræber efter at gøre en forskel.

 Ibsen Photonics ejes af  danske N. Foss & Co. A/S, hvis hovedforretning er komplette analyse løsninger til landbruget og fødevareindustrien. Koncernen omsætter for over 2,5 mia.kr. årligt og beskæftiger mere end 1.800 medarbejdere.