Grating R&D ingeniør til vækstvirksomhed
Ibsen Photonics A/S søger en Ingeniør til at udvikle produkter og videreudvikle vores processer til produktion af vores diffraktionsgitre.
Brænder du for at gøre en forskel i en vækstvirksomhed, der arbejder med højteknologiske og klimavenlige produkter til en lang række industrier? Er du fagligt stærk og samtidig en god kollega? Så har vi måske den rigtige stilling til dig.
Ibsen er en globalt førende producent af diffraktionsgitre og spektrometre. Vi har 5-doblet vores omsætning siden 2014 og omsætter i 2021 for 140 mio. kr. og beskæftiger snart 90 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi sætter kunden i centrum og går målrettet efter at gøre vores forretning så konkurrencedygtig og bæredygtig som mulig
Ibsen er ISO 9001 og ISO 13485 certificeret, og skal ISO 14001 og ISO 45001 certificeres i 2022.
Bliv en vigtig del af vores kompetente og engagerede team
Som del af vores grating R&D team, får du ansvar for at videreudvikle vores produktionsprocesser og koordinere kundedrevne udviklingsprojekter. Du vil komme til at arbejde med både prototyper, pilotserier og højvolumen produktion.
Du kan blandt andet se frem til at:
- Udvikle eksisterende og nye processer for at skabe nye muligheder for vores kunder
- Koordinere udviklingen af nye produkter fra den første designfase til den endelige release til produktion
- Udvikle og specificere målemetoder og procesudstyr til produktionen
- Kvalificere, validere og dokumentere alt omkring de nye produkter og processer
Teamet ønsker en stærk profil
Vi søger følgende baggrund og kvalifikationer:
- Ingeniør eller fysiker med baggrund i optik, nanoteknologi eller procesindustri
- Konkret indsigt og forståelse for innovation, produktionsprocesser og kvalitetssikring
- Løsningsorienteret og god til at overskue mange forskellige problemstillinger
- Engageret og selvmotiverende
- En struktureret og analytisk tilgang til arbejdet – projektledererfaring er et plus
- Du taler og skriver engelsk og er villig til at lære dansk hvis du ikke allerede behersker det.
Som person har du et stort drive, brænder for at gøre en forskel, og bringer dit gode humør og humor med på arbejdspladsen.
Hvorfor skal du vælge os?
Vi tilbyder en spændende stilling i en hurtigt voksende virksomhed med god økonomi og en åben og ærlig virksomhedskultur. Produktudvikling og produktion er samlet i Farum, hvortil vi indkøber komponenter fra hele verden. Vores produkter gør en forskel, vi har et godt arbejdsmiljø, og vores medarbejdere lægger et stort engagement i virksomheden. Frihed under ansvar og fleksible arbejdstider hører med til jobbet.
Ansøgning
Hvis ovennævnte tiltaler dig bedes du sende din ansøgning samt CV til os på e-mail: humanresources@ibsen.com. Hvis du vil høre mere om stillingen kan du kontakte VP Lars Bo Madsen på telefon: +45 4434 7005 eller email: lars.bo.madsen@ibsen.com. Ansøgningsfrist: Vi venter gerne på den rigtige kandidat, men send os din ansøgning hurtigst muligt.
*****
Ibsens kerneteknologi er optiske diffraktionsgitre, som dels produceres og leveres som grating komponenter til virksomheder og forskningsinstitutioner verden over, dels indbygges i kompakte spektrometer moduler, som ligeledes sælges verden over – og bruges eksempelvis i vindmøller og i medicinsk udstyr.
Vi har realiseret en årlig vækst på 30% i perioden fra 2014 til 2021 og har ambitiøse planer for fremtiden. Du kommer ind i en virksomhed, som omsætter for over 140 mio. kr., og snart beskæftiger 90 medarbejdere på vores udviklings- og produktionsfacilitet i Farum. Vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og stræber efter at gøre en forskel.
Ibsen Photonics ejes af danske N. Foss & Co. A/S, der primært producerer komplette analyse løsninger til landbruget og fødevareindustrien. Koncernen omsætter for over 2,5 mia.kr. årligt og beskæftiger mere end 1.800 medarbejdere.